Nyhedsbrev 2013-1

        

           

Bliv en sikrere privatpilot – kom til årets GAP-arrangement

Vinteren er over os, og derfor er det igen ved at være tid til det årlige GAP vinterarrangement – denne gang afvikles arrangementet som et samarbejde mellem Trafikstyrelsen og Rådet for større Flyvesikkerhed.

GAP, der står for Good Aviation Practice, vil i år handle om en flyvetur, hvor vi går i dybden på anderledes måde, helt fra start til slut med fokus på flyvningens fælder. Vi kommer ind på emner som planlægning, meteorologi, pilot decision making, nødprocedurer og den farlige anflyvning og landing på korte baner. Der vil ligeledes være en sikkerhedsorientering og regler for flyvning med autobenzin. Så mød op og få dig et dig en gratis refresher i forbindelse med dit PC, 12. time og PFT.

Alt dette vil blive præsenteret af flyveinstruktør Lennart Wahl, Mikkel Skjold Hansen fra Naviair, Søren Seindal Agner fra Aeroteam m.fl., og der vil være rig mulighed for at få sig en lærerig dag i flyvesikkerhedens tegn.

I år vil vi besøge 5 centrale steder i Danmark og disse afholdes på lørdage mellem kl. 10-14 følgende steder:

  •        Aalborg 12. januar 2013 – Aalborg Kongres og Kulturcenter, Europa Plads 4, 9100 Aalborg

  •        Herning 26. januar 2013 – Scandic Hotel Regina, Fonnesbechsgade 20, 7400 Herning

  •        Kolding 2. februar 2013 – Hotel Scandic, Kokholm 2, 6000 Kolding

  •        Odense 9. marts 2013 – Hotel Scandic, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV

  •        Ringsted 23. marts 2013 – Hotel Scandic, Nørretorv 57, 4100 Ringsted

Vi vil være vært for en let frokost, hvorfor tilmelding til arrangementerne er nødvendig. Vi skal derfor have din tilmelding senest 8 dage før arrangementets afholdelse. Tilmeldingen bedes indeholde følgende oplysninger:

1. Navn

2. Evt. klub

3. Hvor man ønsker at deltage.

Tilmeldingen sendes til Henrik Michelsen på følgende mailadresse: hemi@trafikstyrelsen.dk, hvor man bedes anføre ”Tilmelding GAP - sted” i emne linjen.

Arrangementet vil ligeledes være beskrevet på Rådets hjemmeside www.flyvesikkerhed.dk

Vi håber at se så mange som muligt.